Hvorfor pudel?
Hvorfor pudler?
Ja - hvorfor lige pudler?

Det startede for os begge i vores barndomshjem. Vi er begge vokset op med pudler. Charlotte med en sort storpudel, Jørn med en grå dværgpudel. Der var flere i Charlottes familie som havde pudel.

Charlottes familie fik pudel pga. allergi, da både lillebror og mor havde astma.

Men hvorfor pudel igen som voksen?
Valget var let - ikke mindst for én af os.😉 
Pudlen fælder ikke, den er vældig selskabelig, knytter sig meget til sin familie, elsker at være i centrum og modtage kys og kram, kræver ikke den store motion, og ikke mindst ..... så er den FLOT og ELEGANT, uanset farve og størrelse.

Som Charlottes far altid har sagt "halvt menneske - halv hund!". Det passer sådan set meget godt hos os. Dog er vi nok også selv med til at menneskeliggøre hundene, men det passer os rigtig godt, og vi nyder deres selskab i dagligdagen.

Men at hundene skulle få den betydning i vores liv, havde vi nok aldrig forestillet os. Et fortravlet par, med alle mulige gøremål, travlt på arbejdet, travlt med at dyrke sport og holde på formen, ikke gå glip af bylivet i Århus, rejser flere gange om året - helst...!

Hundene minder os om hvad der dybest set er vigtigt her i livet - for os nu og her.! Det, ubetinget at give- og modtage kærlighed, at være hengiven, at føle glæde, at føle sorg, at være nærværende, at føle tryghed, at være selskabelig,  .... og i det hele taget minder det os om, at det er okay - bare  at være til, uden at skulle "præstere og producere", men bare det, at være sød, uimodståelig og dejlig som man er.

Så når alt kommer til alt, bliver vi mindet om vores værdier i livet når vi åbner hoveddøren efter en hektisk arbejdsdag, og bare bliver modtaget af 4 fantastiske glade pudler! Det er givende......



Heej far, vi har ventet på dig hele dagen :-) Et dejligt minde om vores gamle hjem.
Vores dejlige pudler
Vores hunde er af racen dværgpudel, som er den næstmindste race inden for pudler. Vores første kuld kom til verden september 2007, og derfra har vi stadig Mio. Han er efter vores 2 første hunde, Denise og Marco. Denise lever stadig. Marco måtte vi desværre sige farvel til 20. juni 2019. Nok en af de værste dage i vores liv  

Den korrekte størrelse for en dværgpudel er fra 28 cm til og med 35 cm i højden, målt over ryggen. til sammenligning er den mindste race, toypudlen mellem 24 og 28 cm. Efter dværgpudlen kommer mellempudlen som er fra 35-45 cm. Den største af racerne er storpudlen, også kendt som kongepudlen, som er over 45 cm og op til 60 cm (tilladt margin +2 cm).

Pudlen findes nu i 5 godkendte farver: Sort som helt klart (efter vores mening 🤩) er den flotteste. Desuden grå, hvid, brun, abrikos/fawn. 
    

Shayon 03.06.2021 05:25

Hej, har i hvalpet til salg

Gitte Brandtvig 09.04.2021 20:51

Hej. Jeg er interesseret i en sort dværgpuddel tæve, når I får hvalpe igen. Jeg har på nuværende tidspunkt en 6 års gammel Lagotto tæve, som den skal bo sammen

Nicoline Bersang Larsen 09.11.2020 20:08

Hej,
vil det på noget tidspunkt være muligt at købe en abrikos/brun toy puddel?
Eller kender du nogen kennel, der sælger sådan slags?
Mvh. Nicoline

Christina linnebjerg 08.08.2020 19:49

Hejsa,
Vi er en familie på 5 der lige har sagt farvel til vores elskede Ingeborg efter 16 år. Vi drømmer om en ny sort pige, at dele familie livet med. Vh

Anette Nielsen 28.07.2020 14:13

Hej Charlotte og Jørn
Vi er et par trænede hundeejere, med udsigt til at skulle miste vores 13 år gamle gravhund. Vi vil meget gerne på venteliste til en han.

Jørgen winberg 19.07.2019 14:56

Jeg vil gerne købe en mellem pudelhvalp .Måske du kender nogen Venligst Jørgen winberg

| Svar

Nyeste kommentarer

21.10 | 21:57

Vi er meget interesseret i den lille sorte tæve, vi har i forvejen en lille hvid
pudel så hun vil komme i godt selskab. Vi bor nær skov og strand

23.07 | 18:12

Hej Charmeurhuset:)
Jeg ville lige forhører mig om i har nogle ledige hvalpe?
Vores ene puddelhund er gået bort for nyligt og vores anden
mangler derfor en ven

11.05 | 13:05

Hej Hanne du bliver nødt til at kontakte os på anden vis end at skrive en kommentar her. 😊

10.05 | 17:22

Hej Charlotte. Jeg kan se du venter hvalpe til juni❤️ Kan jeg blive skrevet op til en tæve eller hvordan foregår det. Mvh Hanne Jørgensen